8. At købe t-shirts

I mange kulturer er t-shirts bare et billigt stykke tøj, som man kan have på, i situationer, der ikke er så formelle. For københavnere er det ikke helt så enkelt. T-shirten er en af de mest komplekse og udtryksfulde genstande i hele garderoben.

Det tøj, som du tager på, når du er casual, siger alt om dig, og der er strenge regler og hierarkier, som du er nødt til at kende, før du bevæger dig ind i sociale situationer med københavnere.

Der findes tre typer t-shirts: vintage, nye og uacceptable. Den sidste kategori omfatter langt størstedelen af den globale t-shirtproduktion. Inden for hver kategori er der en række subtile underregler og hierarkier. Tag ikke fejl! Det her er kompliceret.

Den mest værdsatte t-shirtkategori er vintage. Københavnere har brug for autenticitet, som de har brug for ilt, og det at eje en original vintage t-shirt fra 70’erne eller 80’erne er et meget stærkt statussymbol. Den ideelle t-shirt har et sjovt logo og et årstal på sig. Hvis to københavnere, der møder hinanden (til en fernisering fx) hver har en t-shirt, der lever op til dette kriterium, vil den, der har givet mindst for sin t-shirt rangere højest. Det giver klart mere respekt at købe en t-shirt i en genbrugsbutik end i en fancy specialbutik.

Den anden kategori af t-shirts er de nye, og der er der egentlig kun to valg. Førstevalget er politiske t-shirts, der reproducerer aktivistiske motiver fra 70’erne, og som fortrinsvis kan købes i Nansensgade-kvarteret. Den anden acceptable nye t-shirt er fra Nørgaard. Københavnere holder af dem, fordi de er er designet af københavnere for københavnere. Begge typer er acceptable, fordi de både er retro og meget enkle. De er også meget dyre.

Endelig er der den sidste kategori (og den, som man måske skal være mest opmærksom på): de uacceptable t-shirts. Man skal følge en række enkle regler for at undgå at tage den forkerte t-shirt på. Hvis den er lavet af kraftig og tyk bomuld, så smid den i skraldespanden med det samme. T-shirts til københavnere skal være lavet af den fineste økologisk bomuld. Det siger loven. Hvis det ikke er en vintage t-shirt, må den ikke være produceret uden for EU eller USA (medmindre man kan garantere for arbejdsforholdene). T-shirten må ikke bære et logo fra et eksisterende sportsmærke. T-shirts med et sportslogo er dog delvist acceptable, hvis de til forveksling ligner noget, der blev designet i 1973. Sidst og ikke mindst må en t-shirt ikke være poset. Ens t-shirt skal være tætsiddende. Det ser bedre ud, og det formodes at øge ens chancer for at finde en mage.

Det er også essentielt af forstå, at faux vintage t-shirts (med fx reklamer for Cocio eller Yankee Bar) er fuldstændig uacceptable. De bliver båret af den forkerte slags københavnere og må undgås for enhver pris. (Det samme gælder såkaldt "sjove" t-shirts. Det siger sig selv.)

Disse regler skal tages i anvendelse, når man er ude for at møde andre. Din t-shirt siger meget om dig, og hvis man har den rigtige t-shirt på, vil man få andre til at slappe af. Hvis man spørger andre, hvor de fik deres t-shirt, giver man dem mulighed for at fortælle en lang og detaljeret historie om, hvordan de fik fat i den. Det vil sætte dem i stand til at forklare, hvorfor deres t-shirt rangerer højere end din, og de vil ikke længere opfatte dig som en trussel.

Man skal aldrig undervurdere betydningen af t-shirts i den danske hovedstad. Det er et essentielt redskab til at bestemme, hvor en person placerer sig på den sociale rangstige, hvor tiltrækkende vedkommende er, og hvor meget vedkommende er værd.