13. At vente på bussen

At vente på en bus er sværere, end man skulle tro. Pas på med samtaler. Hold dig til ”Den er vist forsinket”. Hvis du begynder på mere, sætter den, du henvender dig til, sig uundgåeligt ved siden af dig og begynder at vise dig sin eksem.

At vente på en bus om vinteren er den eneste hærdende udendørsaktivitet, som de fleste børn får i vore dage. Det kan godt være, at deres forældre sender dem ud med nok vinterudstyr til at holde dem varmere end en toast, men da hverken vanter, huer eller termoundertøj betragtes som særlig cool, ville de fleste børn hellere køres over af bussen end gå med det. Det er derfor, børn har så store sportstasker – det er til al det varme tøj, som deres mødre giver dem med.

På den anden side tager voksne altid tilpas vejrresistent og varmt overtøj på til de tyve minutters ventetid. Så kommer bussen typisk lidt tidligere, de sprinter for at nå den og ender med at sidde i deres egen lille dryppende sauna. Det er derfor busser om vinteren altid lugter lidt som en hjemløs’ underbukser.

At kigge efter bussen forhindrer den rent faktisk i at komme. Chaufføren holder og venter lige om hjørnet, og han nægter at bevæge sig, før du holder op med at stirre efter ham. Den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at bussen kommer, er at stå på det eksakte sted, hvor det lige præcis et nytteløst at spæne efter den, medmindre man er Hussein Bolt.

Selvfølgelig så afhænger det her af, om din bus overhovedet kommer. Sommetider kommer de bare ikke, og de kommer heller ikke tre i rap. Det er en myte, som busselskabet har sat i omløb for at lade, som om der er mere end én bus på ruten. Hvis du virkelig vil have intensiv busdrift, er du nødt til at flytte til UDE AF DRIFT, hvor der er fyldt op med busser det meste af tiden.